|
Almindelige forretningsbetingelser for hosting v/M media ApS.
|
|
|
Generelle betingelser
For at kunne tegne webhotelleje hos M media ApS forudsættes det, at kunden er myndig.
Såfremt kunden ikke er myndig, kan aftale om webhotelleje kun etableres med accept
fra myndig værge via skriftelig godkendelse.
Webhotel betingelser
Webhotellet løber i 12 måneder fra dato, hvor webhotellet bestilles. Hvert år forlænges
webhotellet automatisk til en ny periode på 12 måneder. Fejlbestilte perioder tilbagebetales
ikke, men kan overføres til et andet webhotels periode. Omkring 14 dage før endt
periode fremsendes ny faktura for de efterfølgende 12 måneder.
Ønsker M media ApS at opsige et abonnement, sker dette med 7 dages skriftlig varsel
overfor kunden, dog har M media ApS altid ret til uden varsel at lukke et webhotel,
hvis kunden har overtrådt M media ApS's betingelser. M media ApS vil da fremsende en skriftlig
begrundelse for lukningen med henvisning til den betingelse, der er overtrådt. Genering
af andre brugere af M media ApS's webhoteller betragtes som misbrug af M media ApS's ydelser.
Dette kan til enhver tid medføre lukning samt opsigelse af webhotellet. M media ApS
er i ethvert henseende suveræne i definitionen af ordet misbrug.
Bemærk: Hensigten med M media ApS's webhoteller
er ikke at fungere som en ekstern harddisk til lagring af datafiler
som jpg, zip, mp3 og lign., men at fungere som en almindelig website for forretningsfolk
og private. Det er således ikke tilladt at have større filarkiver
liggende til fri download eller visning uden forudgående aftale med M media ApS.
M media ApS vil løbende vurdere funktionen af scripts/kode, som eventuelt kan belaste
serveren eller forårsage nedbrud. Hvis dette er tilfældet, kan M media ApS til enhver
tid fjerne sådann scripts/kode. Dette vil dog normalt foregå i samråd med brugeren
af webhotellet.
M media ApS opretter, som hovedregel, ikke webhoteller på M media ApS's servere før betaling
af webhotellet er gennemført.
M media ApS fralægger sig ethvert ansvar for kundens direkte eller indirekte tab, og
kunden kan ikke over for M media ApS rejse krav i anledning af driftstop, datatab, systemnedbrud,
uvedkommendes adgang eller anden form for manglende levering af bestilte ydelser
hos M media ApS. Tilsvarende gælder ved force majeure, dvs. brand, krig, lockout, naturkatastrofer
eller andet.
Lov og ansvar
M media ApS tillader generelt enhver form for information, der ikke er i strid med bestemmelser
i den danske lovgivning. Pornografisk, racistisk eller andet kontroversielt materiale
må dog ikke placeres på M media ApS's webservere uden forudgående aftale.
M media ApS er uden ansvar for tab som følge af indirekte skade og følgeskader, herunder
tab af forventet avance, tab af data eller deres reetablering, tab af goodwill,
tekniske nedbrud, uvedkommendes adgang, fejlagtig opsætning af hjemmesiden eller
anden lignede følgeskade, i forbindelse med anvendelsen af systemet eller tab som
følge af manglende funktioner i systemet, uanset om M media ApS har været underrettet
om muligheden for et sådant tab, og uanset om M media ApS kan bebrejdes tabet på baggrund
af udvist uagtsomhed eller lignende.
M media ApS er ikke ansvarlig for tab, der skyldes force majeure, herunder lov forskrifter,
myndighedsforanstaltninger eller lignende, svigtende strømforsyninger, svigtende
telekommunikation, brand, røg-skade, eksplosion, vandskade, hærværk, indbrud, terror
eller sabotage, strejke, lockout, boykot eller blokade. Dette gælder selv om M media ApS
er part i konflikten, og selv om konflikten kun rammer dele af M media ApS's funktioner.
Trafik
M media ApS's gældende trafikgrænser fremgår af vores produktoversigt.
M media ApS fakturerer ikke et eventuelt overforbrug. I tilfælde hvor kundens trafikforbrug
over en længere periode overstiger wehotellets trafikgrænse kontakter M media ApS kunden
med henblik på en evt. fremtidig opgradering til et andet type webhotel.
Serverdrift
M media ApS tilstræber, at alle systemerne er tilgængelige 24 timer i døgnet, året rundt.
M media ApS er dog berettiget til, uden varsling, at afbryde driften, når vedligeholdelse
eller andre tekniske forhold gør det nødvendigt.
Alle webhoteller drives på højtydende Windows 2003 servere. Serverne er placeret
i specialindrettede serverrum og alle servere er sikret mod strømsvigt med UPS-strømbackup.
Erstatning
En eventuel erstatningspligt påhvilende M media ApS er som hovedregel maksimeret til
en forholdsmæssig del af den af kunden seneste betalte årlige abonnementsafgift
svarende til den forholdsmæssige abonnementsafgift for det tidsrum, hvor kunden
har været ude af drift. Bod kan dog aldrig overstige den årlige driftsafgift.
Betalingsbetingelser
Alle ydelser på M media ApS's hjemmeside er oplyst i danske kroner og inkl. moms, hvor
intet andet er opgivet. Betaling for webhotel er påkrævet før webhotellet oprettes.
Fortrydelsesret/Money Back Guarantee
Kunden har 14 dages fortrydelsesret. Skulle kunden ønske at benytte fortrydelsesretten
sker dette ved at meddele os dette, evt. via vores kontaktformular,
inden 14 dage fra det tidspunkt, hvor kunden modtager sin velkomstmail på sit webhotel.
Kreditering sker indenfor 21 dage til kundens bank konto og det er kundens pligt
at oplyse korrekte bankoplysninger. Domæneafgiften er ikke omfattet af fortrydelsesretten,
da domæner registreres direkte til kunden og kan anvendes uafhængigt af webhotel.
Opsigelsesbetingelser
Alle bestillinger af webhoteller forudfaktureres for perioder á 12 måneder og kan
til enhver tid opsiges skriftligt med 14 dages varsel til udløbet af en periode.
Alle ophør/opsigelser skal foregå skriftligt, og afbestillingen bekræftes skriftligt
af M media ApS. M media ApS refunderer ikke betalinger for hotelleje, såfremt kunden ønsker
at opsige og nedlægge sit webhotel midt i en periode. Benyt venligst vores opsigelsesformular.
Prispolitik
Det er M media ApS's hensigt at være konkurrencedygtig indenfor hosting af ASP.NET webhoteller.
God skik
M media ApS's servere skal være er godt sted for alle. Alle webdesigns og programmeringer
skal derfor udføres i overensstemmelse med god programmeringsskik. M media ApS kan dog
aldrig drages til ansvar for kundens eventuelle direkte eller indirekte tab, som
følge af det leverede. Samtlige leverede opgaver er med tidsubegrænset brugsret,
men må dog ikke uden M media ApS's accept kopieres til hverken tredje part eller til
eget brug.
Konkurrende virksomhed
Kunden er ikke berettiget til at drive konkurrerende virksomhed med M media ApS, så
længe aftalen om leje af webhotel er i kraft.
Værneting
Kunden erklærer sig bekendt med M media ApS's generelle handelsbetingelser. M media ApS
forbeholder sig ret til at foretage ændringer i betingelserne uden forvarsel. Enhver
tvist i anledning af denne aftale skal afgøres efter dansk ret med Sø- og Handelsretten
i København som værneting i første instans.
|
|
|
|